Solveig Mørk Hansen er en dansk international model der blev født den 23. juni 1995. Hun er kendt for at være en af de bedste danske modeller til at arbejde med bikini og badedragter. Siden år 2014 har hun boet i New York City, indtil midten af 2017 hvor hun besluttede sig for at flytte til London.
Hansen er født og opvokset i den maleriske by Give, nær Vejle. Hun voksede bogstaveligt talt op på en gård hvor hendes forældre Ann og Erik Mørk Hansen havde deres eget hesteopdræt. Lige siden hun var barn har hun vidst, at det eneste hun ville, var at være model. Og det hele startede med at øve sig i at gå perfekte catwalks sammen med sin søster Pernille. Det var i hendes mormors stue at det hele begyndte.
Hun kom ind i modelkarrieren i en ung alder af 14 år, da hun første gang var blevet opdaget af Jacqueline Friis Mikkelsen i Aarhus, da hun sammen med hendes direkte familie tog hende med til casting. I 2015 var hun klar til at blive Årets Rookie i Sports Illustrated. Hun måtte dog se sig slået ud af Kelly Rohrbach.
Hun ynder at beskrive sig selv som værende en nørd, der elsker at gå i skole og læse masser af bøger. Hun er en stor fan af både Ringenes Herre og Harry Potter. Man kan endda se hende beskrive sig selv som den største nørd på YouTube.
Solveig Mørk Hansen er en skønhed med intelligens. Hun forstår at forvandle det tøj hun bærer, med sit unikke øje for detaljer. Solveig er en model man skal holde øje med.