Lillla Molnar er en lovende model fra Ungarn, født i 1999. Hun blev opdaget som 16-årig i en lille by tæt på Budapest, og afsluttede gymnasiet inden hun begyndte sin modelkarriere. Blandt hendes resultater i hendes unge karriere finder man et eksklusivt show for Burberry i London, 17. september, 2018. Lilla Molnar har også været med i Schön Magazines show af Chuando & Frey, 2016, samt Vogue Australia 2018, oktobernummeret, blandt mange andre magasiner.
- Hvad er dine hobbyer og interesser? Har du nogle usædvanlige?
Afhængigt af vejret kan jeg lide at cykle, skate og wakeboarde om sommeren, og stå på ski, snowboard og skøjter om vinteren. Jeg kan også godt lide vandreture og airsoft.
- Hvad interesserer dig mest ved at være model?
Jeg synes at usikkerheden er et af de mest spændende aspekter ved det. Det faktum at når jeg pakker mine tasker og tager af sted, ved jeg aldrig hvor længe jeg skal være væk, eller hvilke muligheder jeg vil komme ud for. Det er noget af et eventyr! Den anden store fordel for mig, er at lære engelsk. Jeg har aldrig studeret det i skolen og min agent Michaela gav mig engelskundervisning hver dag, indtil min første modelrejse til Singapore i 2016. Takket være det, og det at rejse meget, kan jeg nu gøre mig selv helt forstået.
- Støtter din familie og dine venner dig i din modelkarriere?
Jeg er meget heldig at have fuld støtte fra både min familie og min kæreste. Sidstnævnte hjælper mig gennem de svære tider, og det betyder alverden for mig at vide at han står ved min side, uanset hvor modelarbejdet fører mig hen.
- Hvem er dine idoler/helte - i modeverdenen eller andre steder?
Jeg vil sige at alle modeller er mine helte. Dette job kræver meget udholdenhed og selvtillid, og det kan være meget hårdt at være alene på den anden side af jorden. Min anden helt er min mor, der har en styrke som jeg ikke har set hos nogen anden. Hun kan simpelthen ikke besejres og er ikke bange for at starte forfra når det er nødvendigt. Når jeg føler at jeg er for træt eller har lyst til at stoppe, så husker jeg hendes mentalitet og fortsætter.
- Hvad er dine mål i livet?
Mit nuværende mål er at sikre min fremtid gennem modelarbejde, og få så meget erfaring rundt omkring i verden som muligt. Derefter vil jeg gerne fortsætte med at studere og opnå min egen store familie.