Hopper med på den grønne bølge.
Flere og flere modebrands og hurtigmodekæder ser værdien i at tilbyde kunder second hand- og vintagebeklædning, uden at nævne muligheden for at leje tøj.
Modehuse som Gucci og shoppingfavoritten Isabel Marant er allerede sprunget med på bølgen. Det samme gælder for tøjkæder som Gina Tricot.
En ny global rapport mener, at second hand vil overtage for hurtigmode inden 2030.
Nu vil Valentino også sælge second hand.
Det italienske modehus har indgået samarbejde med en række anerkendte vintagebutikker rundt omkring i verden, ifølge WWD.
Butikkerne, der vil sælge et udvalg af vintage Valentino, er Madame Pauline Vintage i Milano, New York Vintage Inc i den amerikanske by, Resurrection i Los Angeles og Laila Tokyo i den japanske hovedstad.
Ejere af Valentino vintagebeklædning er blevet opfordret til at aflevere dem i butikkerne. Til gengæld får de vouchers, de kan bruge til nye Valentino-kollektioner, ifølge hjemmesiden.
Anden fase af projektet starter i januar næste år. Her vil kunderne kunne købe de indleverede beklædningsgenstande.
Dog er det luksusmærket tilbageholdende med at dele dybdegående information og meget hemmelighedsfuldt omkring projektet.
Valentinos kreative direktør, Pierpaolo Piccioli, siges at have haft målet om at gøre modehuset mere moderne, samtidig med at det bevarer sine værdier. Valentino Vintage skulle være et skridt i den retning, ifølge WWD.
Pierpaolo Piccioli og Valentino
I otte år var Piccioli en del af et kreativt designerduo for modehuset sammen med Maria Grazia Chiuri. Sammen gjorde de mærket succesfuldt igen, ifølge BoF.
Dog skiftede Chiuri til Dior i 2016 som den første kvindelige kreative direktør. De to italienere betragtes i dag som nogle af Italiens største modedesignere.
April 19, 2022